Historisk set er der blevet brugt lokale og regionale standarder, som kaldes klassifikationer, til at identificere kemikaliers farlige egenskaber. Forskelle i hvordan kemikaliernes egenskaber og de tilhørende farer identificeres, som brugerne fik kendskab til via mærkater og materialesikkerhedsdatablade (MSDS), skabte forvirring.
Det var slut med disse uoverensstemmelser i 2008 for rene kemikalier og i 2015 for blandinger og forbindelser. Nationale myndigheder iværksatte nye FN-direktiver vedrørende gennemførelsen af et globalt harmoniseret system (GHS) til klassificering og mærkning af kemikalier.
For at kunne overholde disse nye regler blev virksomheder og organisationer tvunget til at ændre deres mærkningsprocesser, da det nye GHS-system krævede, at advarselssymboler, også kaldet piktogrammer, skulle være omsluttet af en rød rombe. For første gang blev det tilladt at bruge mærkater med to farver. Tidligere blev mærkater udskrevet i sort/hvid. GHS regulerer også størrelsen af mærkaterne – som afhænger af beholderens volumen – og de oplysninger, det er tilladt at medtage på en mærkat.
Disse regler kan gøre det upraktisk at have lagre af på forhånd udskrevne mærkater med forskellige antal røde romber i flere størrelser. Desuden kan de hyppige krav til mindre oplag af skræddersyede mærkater medføre økonomiske konsekvenser for virksomhederne, hvis det ikke styres omhyggeligt.