Support

OKI-garanti


OKI tilbyder dig at forlænge din garanti til i alt 3 år – helt gratis!

Hos OKI er vi så sikre på kvaliteten af vores produkter, at vi tilbyder dig at udvide garantien til i alt 3 år – helt gratis! Tilmeld dig nu for at få adgang til denne attraktive garantiforlængelse. Klik her, og og få 3 års garanti

Hvad handler det om?

OKI tilbyder sine slutkunder en gratis garantiforlængelse til i alt 3 år fra fakturadato. Garantien gælder kun nye produkter købt af OKI-forhandlere i Danmark (inklusiv Færøerne, Grønland og Island), og garantien medfølger ikke, hvis produktet videresælges eller på anden måde overdrages til tredjemand. Garantiforlængelsen forudsætter, at slutkunden udelukkende anvender originale OKI-forbrugsstoffer i hele garantiperioden. Desuden skal slutkunden registrere sit produkt via OKIs hjemmeside og modtage bekræftelse på registreringen senest 30 dage efter fakturadato.

Hvilke produkter dækker garantien?

Tilbuddet om gratis garantiforlængelse gælder hovedparten af OKIs printere og multifunktionsprodukter. Undtaget er blandt andre specielle printere, kundetilpassede produkter samt de største multifunktionsløsninger. Kontakt OKI, hvis du er i tvivl om på hvilke produkter garantiforlængelsen tilbydes.

Hvordan bliver jeg dækket af garantiforlængelsen?

Når du har købt et nyt OKI-produkt, skal du blot registrere det inden for 30 dage her. Umiddelbart efter registreringen modtager du en bekræftelse på mail. Denne bekræftelse er, sammen med din købsfaktura, dit garantibevis.

Hvad gør jeg, hvis jeg oplever problemer med mit produkt?

I første omgang tjekker du den medfølgende brugermanual og besøger www.oki.com/dk under OKI Support, hvor du finder svar på de oftest stillede support-spørgsmål. Finder du ikke brugbart information her, kan du få hjælp ved at ringe til Supportcentret på 43 666 500 og taste 2. Du kan også vælge at udfylde denne formular. De fleste support-spørgsmål løses telefonisk, men bliver det nødvendigt med reparation eller udskiftning, træder vores servicepartnere til.

Hvordan er jeg dækket af garantien?

Garantidækningen er den samme på OKI standard garanti og på den forlængede garanti. Forskellen er alene garantiperioden. I begge tilfælde er det OKIs generelle garantibetingelser, der er gældende. Således er almindelig vedligeholdelse som fx rensning og sliddele ikke dækket af garantien. Afhængigt af model og omstændighederne i øvrigt vil reparationen foregå på installationsadressen, ved indlevering hos din forhandler eller ved ombytning til et nyt produkt.

Connect with OKI Europe

LinkedIn Twitter Youtube

Copyright ©1995-2016 Oki Data corporation. Alle rettigheder forbeholdes.